Vores service

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Ta’ første skridt – vi hjælper dig på vej. Vores mål hos Danfert & Stork fertilitetsklinik er, at du føler dig set og hørt, omgivet af vores eksperter. Vi tager os tid til dig, og garanterer dig altid en enestue ved behandling.

Vi har lange åbningstider de fleste af ugens hverdage. Du får tilknyttet en fast kontaktlæge, der følger dig og din behandling.

Hos Danfert & Stork fertilitetsklinik tilbyder vi rådgivende og støttende samtaler ved vores fertilitetsterapeut, Mille Duzenius.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Den indledende samtale/opstartssamtale

Den indledende samtale kan du have på klinikken, telefon eller online. Samtalen er uforpligtende, og du vil her kunne stille alle de spørgsmål, du har.

Hvis vi har svar på alle de prøver, som vi mener er relevante i dit tilfælde, vil vi kunne planlægge dit fertilitetsforløb og instruere dig i den videre proces hos Danfert & Stork fertilitetsklinik 

 

Fertilitetsrådgivning

Hos Danfert & Stork fertilitetsklinik har du mulighed for at få en udredning og rådgivning omkring din fertilitet – uden at du nødvendigvis behøver at starte i behandling. Ved en fertilitetsrådgivning får du og en evt. partner en vurdering af jeres fertilitet. Undersøgelserne består af AMH blodprøve (AMH fortæller os om ægreserven) og ultralydsscanning af kvinden. Hvis du har en mandlig partner, kan vi også tilbyde en sædanalyse.

 

Nedfrysning af æg

Mens nedfrysning af sæd og embryoner i forkerne-, 8-celle- eller blastocyst-stadiet har været en anvendt standardmetode i mange år, kunne de første europæiske arbejde i 2010 påvise, at der med specielle nedfrysningsmetoder kunne opnås lignende gode graviditetsrater som med friske æg.

Kryopræservering

Kryopræservering er en proces, der gør det muligt at opbevare celler og væv over lang tid (blastocyster max. 5 år) til senere anvendelse. Celler og væv nedfryses og lagres ved minus 196 grader celsius i flydende kvælstof. Betegnelsen for denne teknik stammer fra det oldgræske ord “cryos”, som betyder “kulde”.

Sædanalyse

Hvis der hidtil ikke er opnået en graviditet på naturlig vis, kan en sædanalyse vise, hvordan det står til med mandens sædkvalitet. Hos Danfert & Stork fertilitetsklinik foretager vi sædanalysen i vores speciallaboratorier og rådgiver dig om mulighederne for fertilitetsbehandling på basis af dine individuelle forhold.

Jordemoderkonsultationer

Hos Danfert & Stork fertilitetsklinik i København tilbyder vi jordemoderkonsultationer med en fast jordemoder allerede fra den helt tidlige graviditet. Her kan vi tale om at det, du har på hjerte, og vi vil også komme ind på nogle af de naturlige forandringer, din krop kommer til at gennemgå de næste mange måneder.

HSU

For at opnå graviditet skal der være passage gennem mindst én æggeleder. Er der nedsat passage i æggelederen, vil der være øget risiko for en graviditet uden for livmoderen. Hos Danfert & Stork fertilitetsklinik anbefaler vi, at du får undersøgt, om der er passage i dine æggeledere ved en ultralydsscanning kaldet Hystero Salpinge Ultrasonografi (HSU).

 

Scroll to Top