Spontan abort ved fertilitetsbehandling
Hvilke generelle årsager kan forårsage en spontan abort?
Genetisk screening
Den hyppigste kendte årsag til spontane aborter er kromosomanomalier, dvs. afvigende kromosomtal eller -struktur i det befrugtede æg. Sandsynligheden for, at der opstår sådanne anomalier, øges markant med tiltagende alder, og derfor er kvindens alder en vigtig faktor ved spontane aborter: Parallelt med, at de naturlige graviditetsrater falder, øges risikoen for spontane aborter fra 35-års alderen. Følgende anses desuden som udløser for gentagne spontane aborter.
Hormonelle årsager
Kvindens menstruationscyklus styres af hormoner, og en hormonel ubalance kan være årsagen til gentagne spontane aborter. Kendte hormonforstyrrelser er f.eks. PCO-syndromet, underfunktion i skjoldbruskkirtlen samt forstyrrelser i progesteronniveauet.
Trombosetendens
Hos kvinder med koagulationsforstyrrelser kan der under graviditeten opstå problemer med blodgennemstrømningen af moderkagen. På grund af den manglende tilførsel til barnet kan dette forhold resultere i en spontan abort.
Immunologiske årsager
I sjældne tilfælde reagerer moderens immunsystem fejlagtigt på det befrugtede æg, idet embryoet registreres som et fremmedlegeme og afstødes.
Organiske årsager
Muskelknuder i livmoderen kan påvirke fosterets vækst og kan hos nogle kvinder øge risikoen for en spontan abort.
Spontane aborter – tal og fakta
Graviditeter, der ender inden, at fosteret har nået en vægt på 500 g, betegnes som spontane aborter.
I henhold til WHO-retningslinjerne betegnes alle graviditeter, der ender inden udgangen af 27. graviditetsuge, som spontane aborter.
Ca. 80 % af spontane aborter sker inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Risikoen for en spontan abort er højere, hvis kvinden allerede har haft en spontan abort og stiger proportionalt med antallet af tidligere spontane aborter.
Hos 20–25-årige ligger risikoen for en spontan abort i gennemsnit på 9 %, mens kvinder over 45 år har en risiko på ca. 75 %.