Behandling med donoræg
Vi tilbyder ægdonation til par og singler, der af forskellige årsager ikke kan blive gravide med deres egne æg.
Hvem kan modtage donoræg?
Ægdonation er et tilbud til par og enlige kvinder, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive gravide med egne æg.
Hvilke krav er der til dig, som modtager donoræg?
Ægdonation er et tilbud til par og enlige kvinder, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive gravide med egne æg.
Hvad kræves af dig/jer for at modtage æg?
Du/I skal komme til en samtale hos en af vores fertilitetseksperter hos Danfert & Stork fertilitetsklinik. Her vil vi gennemgå jeres tidligere forløb og planlægge den fremtidige proces hos os. Efterfølgende vil du/I have samtaler med en sygeplejerske og/eller ægdonationsteamet.
For dig der skal modtage donoræg
Før vores indledende samtale skal vi have nedenstående prøver fra dig. Du kan selvfølgelig få lavet alle prøverne hos os, men du kan også sende os prøvesvarene fra fx. din læge eller gynækolog alt afhængigt af hvad der er nemmest for dig.
- Dit seneste celleskrab (smear).
- En blodprøve, der viser, at du har haft røde hunde (rubella).
- En klamydiapodning (urin eller blodprøve).
- En screening af dit stofskifte (din TSH værdi og en screening for TPO antistoffer, blodprøve).
- D-vitamin status (blodprøve).
- Negative virusprøver (her testes for HIV og hepatitis B og C, blodprøve).
Vi kan altid tage eventuelt manglende prøver, når du/I kommer i klinikken.
Følgende prøver kræves fra en mandlig partner, såfremt æggene befrugtes med mandens sæd. Vi hjælper gerne med, at alle prøver bliver taget på klinikken forud for den indledende samtale:
En sædanalyse
D-vitamin status (blodprøve)
Negative virusprøver (her testes for HIV og hepatitis B og C, blodprøve)
Virusprøverne skal være analyseret på et ISO-certificeret laboratorium (i Danmark: Rigshospitalet eller Statens Serum Institut).
Vi kan altid tage eventuelt manglende prøver, når du/I kommer i klinikken.
Donationstyper ved ægdonation
Beslutningen om at modtage donoræg kan være svær, og det er derfor vigtigt, at du tager dig tid til at overveje beslutningen. En donor kan vælge at være ID-release (åben), no ID-release (anonym) eller en ’kendt’ donor.
No ID-release (Anonym) donation
Ved no ID-release forstås, at der aldrig kan etableres kontakt til donor. Her gives basisoplysninger i form af donors hud-, hår- og øjenfarve samt højde og vægt. Det er på intet tidspunkt muligt at få oplyst donors identitet. Ved nogle donorer som vi kalder “plus” er der en række ekstra informationer om donor. Donor bestemmer selv, hvad hun vil oplyse om (fx. uddannelse og fritidsinteresser). Det er på intet tidspunkt muligt at få oplyst donors identitet.
ID-release (Åben) donation
Ved ID-release forstås, at der på et senere tidspunkt (typisk når barnet er fyldt 18 år) kan udleveres identificerbar information om donor til barnet via klinikken. Herudover er det muligt at få samme oplysninger om donor i form af basisprofilen.
Kendt donation
Ved ’kendt donation’ har det modtagende par selv etableret kontakt til en kvinde, der ønsker at donere sine æg til parret. Denne donor bliver ikke kompenseret af klinikken, så I skal selv aftale med donor, hvordan hun skal kompenseres af jer. Den kendte donor må ikke være nært beslægtet med manden, hvilket vil sige at hun ikke må være søster eller kusine til manden, eller være en datter af mandens kusine eller fætter.
Anonym krydsdonation
Det er også muligt med en såkaldt anonym krydsdonation, som fungerer på den måde, at I selv kommer med en ægdonor, der ønsker at donere sine æg – men ikke til jer. Hendes æg doneres til et andet par eller en anden enlig kvinde (ved dobbeltdonation) end jer og I/du vil komme foran i køen i forhold til at modtage donoræg. Denne behandling tilbydes kun hos Stork og Ciconia.
En dejlig hilsen fra Lotte, som har modtaget donoræg
– Lotte –
Vi er super lykkelige for, at det kunne lade sig gøre. Når det er svært at få børn, er der rigtig mange følelser på spil, og det er nogle store rutcheture, man er på undervejs. Men vi har været rigtig heldige 2 gange, og vi er super taknemmelige for, at der findes mennesker, som donerer, så os som ikke selv kan fra naturens side, stadig kan få børn
Processen for ægdonation
1. Hormonbehandling og udtagning af æg hos ægdonor
Ægdonoren får hormonbehandling, så der modnes flere æg end ved den naturlige cyklus. Selve ægudtagningen foregår ved, at lægen udtager æg fra æggestokkene med en nål.
2. Æggene bliver befrugtet i laboratoriet
De udtagne æg bliver befrugtet med sæd fra modtagerens partner ved in-vitro fertilisering (IVF) eller mikroinsemination (intracytoplasmatisk sædcelleinjektion – ICSI) i laboratoriet. Ved dobbeltdonation befrugtes de udtagne æg med donorsæd.
3. Hormonbehandling af modtageren og oplægning af befrugtede æg
Det befrugtede æg kan lægges op i din egen cyklus eller en cyklus med hormoner.
NB: Covid-19 restriktioner har dog medført, at vi for nuværende tidspunkt fryser alle befrugtede æg forud for oplægning.
Efter fem dage lægges de enten op i livmoderen eller fryses ned til brug i en frysecyklus (FER). På vores klinik i Aarhus lægges ægget altid op i en frysecyklus. Overskydende befrugtede æg kan nedfryses for en evt. senere oplægning (kryopræservering).
Hvilke risici er der ved ægdonation?
Ved graviditet med ægdonation er der større risici end ved graviditet med egne æg. Derfor lægger vi ét æg op ad gangen. Man skal også være opmærksom på, at en graviditet udgør en større risiko, hvis modtageren har en høj alder (f.eks. er over 40), end det er tilfældet for yngre kvinder. Lægen kommer ind på disse risici i samtalerne før påbegyndelse af behandlingen.
Hvordan kommer jeg i gang?
Få en uforpligtende snak med vores ægdonationsteam, deltag i et af vores webinarer eller kig forbi vores næste ægdonationsaften.
