Ægdonor FAQ

Du skal være mellem 18 og 35 år. Alle donorer bliver spurgt til, om de selv er raske, har arvelige sygdomme i familien og tjekkes for infektionssygdomme som hepatitis, HIV, syfilis, klamydia og gonoré.Du kan donere uanset, om du selv endnu ikke har født, eller om du allerede er blevet mor.

Du kan donere 6 gange i alt. Du skal oplyse os, om du har doneret på andre klinikker, da det er det samlede antal donationer, uanset sted, der gælder.

Ja, du kan sagtens være ægdonor, selv om du har spiral – det er uanset, om du har kobberspiral eller hormonspiral. Det er heller ikke et problem, hvis du ikke har menstruation på din spiral.

Du kan ikke donere, hvis du har p-stav. Hvis du står foran at skulle have skiftet din p-stav kan du dog donere inden ny p-stav lægges, hvis du ønsker det. Vi kan desværre ikke hjælpe med at fjerne eller lægge ny.

Ja, det kan du sagtens, men du skal holde pause den måned, du donerer.

Nej, ægdonation påvirker ikke det antal æg, som du har i dine æggestokke.

Naturens biologi er sådan: Hver måned vokser der altid flere æg frem end der skal bruges. Kun 1 æg går til ægløsning. De andre går til. Det udnytter vi, når du er ægdonor. De æg din krop alligevel ’kasserer’, får vi via hormonbehandling til at modne, så du kan give dem til en anden kvinde.

Ja, der er en BMI grænse.

Som ægdonor må man max have en BMI på 30.

Men du er meget velkommen til at kontakte os for en snak, hvis du er lidt over denne grænse.

Har du eks. lige født og/eller er i gang med et vægttab, så kan du måske godt gå videre i godkendelses proceduren, selvom du endnu ikke er under et BMI på 30.

Nej. Ved første samtale foretages blodprøver, hvor vi tjekker dine hormonværdier. Hvis det viser dig, at du selv har et begyndende fertilitetsproblem, så giver vi dig gratis rådgivning om dette.

Det er sjældent, at der er komplikationer. Hormonstimulation kan i sjældne tilfælde give bivirkninger. Vi oplyser dig mere grundigt ved samtalen

Vælger du at være åben ægdonor, må vi kun oplyse modtageren om din:

• alder
• højde og vægt
• hår og øjenfarve
• hudfarve/etnicitet
• blodtype

Barnet kan, når det er fyldt 18 år, få oplyst din identitet.

Er du kendt donor, donerer du typisk æg til én, du kender eller gerne vil hjælpe, fx en søster eller veninde. Du må dog ikke være nært beslægtet med manden hos et par, som skal modtage. Juridisk har du ingen rettigheder eller forpligtelser i forhold til barnet/børnene.

Ja. Det kan du via det, vi kalder krydsdonation. Krydsdonation skal forstås på den måde, at en kvinde kan springe ventelisten på ægdonation over og modtage et æg, hvis hun selv kan få en anden kvinde (fx dig) til at donere æg til puljen.

Læs om hele forløbet her: Bliv ægdonor

Ja, du kan fortryde … I princippet kan du helt frem til ægudtagning fortryde. Men vi håber, hvis du fortryder, at du har fortalt os det inden opstart, da der er en modtager, der venter på dine æg.

Når du vælger at blive ægdonor, skal du først og fremmest gøre det, fordi du ønsker at hjælpe andre til at opfylde en drøm om at blive forældre. Ligesom sæddonorer honoreres du for at donere dine æg. En ægdonor får 7.000 kroner pr. donation.

Mange ægdonorer bliver utroligt glade for at høre, at deres æg har hjulpet et barnløst par. Vi oplyser gerne, om dine æg har gjort en anden kvinde gravid, hvis du ønsker det, men du vil ikke kunne få oplyst detaljer eller modtageridentitet.

Nej. Med den nuværende danske lovgivning modtager vi hverken ubefrugtede eller befrugtede æg fra en ægbank.