In vitro fertilisering (IVF)
IVF (in vitro fertilisering) er en metode til assisteret befrugtning. Ved denne metode befrugtes ægget ikke med sædcellen i kvindens krop, men derimod i laboratoriet. Til hvert æg tilsættes ca. 100.000 sædceller i en lille skål. Befrugtningen foregår derefter “naturligt” ved, at kun en enkelt sædcelle bliver sluppet ind i ægget. Metoden kaldes “in-vitro”, som slet og ret betyder “i glas”.
Hvornår er in-vitro fertilisering hensigtsmæssig?
IVF er f.eks. en mulighed
- Ved tilstoppede eller manglende æggeledere hos kvinden (tubar sterilitet).
- Når mandens sædkvalitet er nedsat.
- Ved endometriose,
- Uforklaret infertilitet.
- Efter et antal inseminationer uden graviditet.
Hvad sker der ved in-vitro-fertilisering?
1. Kvinden får hormonbehandling
Chancen for et vellykket resultat ved en IVF behandling øges markant, hvis det lykkes at modne flere æg samtidigt (som regel ved hjælp af hormonbehandling). Hvis dette ikke længere er muligt eller ikke ønskes (højere alder, begrænset ægreserve, overfølsomhed over for hormoner) kan IVF-cycli også gennemføres med et eller nogle få æg (’mild stimulation IVF’).
2. Kvinden kommer til ægudtagning
Når æggene er modne, udtager lægen dem vejledt af ultralyd igennem en fin kanyle, der indføres i æggestokken. Ved denne ægudtagning suges væsken ud af folliklerne. Indgrebet tager som regel 15-20 minutter. Kvinden kan få smertestillende medicin og et let beroligende middel før indgrebet. De udtagne æg klargøres derefter til befrugtning i laboratoriet.
3. Manden afgiver en sædprøve
Sædcellerne fra sædprøven oprenses i laboratoriet. Ved denne behandling separeres de bevægelige sædceller fra de ikke-bevægelige celler. Hvis der ikke findes sædceller i mandens ejakulat, kan der anvendes materiale fra en testikelbiopsi (TESA). Hvis partneren ikke har sædceller, der kan befrugte, anvendes donorsæd fra en sædbank.
4. Efter ægudtagning og sædprøve
Dagen efter ægudtagningen kontrolleres det, om æggene er befrugtet. De befrugtede æg udvikler sig til embryoner, som opbevares i en inkubator (varmeskab) i op til fem dage. Efter fem dage består det befrugtede æg af 100-150 celler og kaldes en blastocyst.
5. Oplægning af det befrugtede æg
Når blastocysterne er klar, oplægger lægen embryonet i livmoderen.
Blastocystoplægningen er smertefri og tager kun nogle få minutter. Blastocysten kan nu sætte sig fast i livmoderslimhinden og videreudvikles.
Ved hjælp af en graviditetstest to uger efter oplægningen kontrolleres, om kvinden er blevet gravide.
Hvis de befrugtede æg ikke kan oplægges, kan de nedfryses til anvendelse på et senere tidspunkt. Det betyder, at kvinden undgår hormonbehandling og ægudtagning ved næste forsøg.
Er der risici og bivirkninger ved in-vitro fertilisering?
Som ved alle andre medicinske indgreb er der også visse risici forbundet med IVF. Alle komplikationer er sjældne – men kan i enkelttilfælde være meget alvorlige.
De mest almindelige bivirkninger er blødning og infektion. Risikoen er lille – kun ca. 1 ud af 400. En anden risiko er, at man kan ramme de andre organer med ægudtagningsnålen – dette er sjældent. Overstimulering forekommer hos knap 2 %. Overstimulering skyldes en kraftig reaktion på hormonbehandlingen og kan resultere i mavesmerter, kvalme og åndenød. Som oftest forsvinder symptomerne i løbet af 1-2 uger, men i svære tilfælde kan der være behov for indlæggelse og blodfortyndende behandling.