Lesbiske par

Hvert år hjælper vi lesbiske par fra hele verden med at blive forældre. Vi tilbyder de nyeste behandlingsmetoder inden for fertilitetsbehandling og er blandt de førende klinikker i Danmark. I Danmark har lesbiske kvinder ret til fertilitetsbehandling på lige fod med heteroseksuelle kvinder.

Danfert & Stork fertilitetsklinik åbnede for at hjælpe lesbiske par

Danfert & Stork fertilitetsklinik blev grundlagt i 1999 af jordemoder Nina Stork, da hun ønskede at gøre det muligt for enlige og lesbiske at blive mødre i en tid, hvor dansk lovgivning ikke tillod, at læger inseminerede kvinder, som ikke var gift eller samlevende med en mand. Nina Stork indrettede klinikken ud fra de behov, hun selv oplevede var vigtige for et lesbisk par. Det resulterede i en hjemlig og rar atmosfære med enestuer, hvor der er tid til at hvile.

Den indledende samtale

Den indledende samtale kan I have på klinikken eller virtuelt. Samtalen er uforpligtende, og I vil kunne stille alle de spørgsmål, I har. Samtidig vil vi dykke ned i jeres specifikke situation, tidligere fertilitetsbehandlinger og undersøgelser.

Dét skal I forberede jer på før den indledende samtale:

Den elektroniske journal

I bedes udfylde den elektroniske journal. Da I begge skal registreres, vil det være en god idé at udfylde den sammen.

Udredning

Alle par, der skal starte i fertilitetsbehandling skal ifølge lovgivningen som minimum have foretaget følgende tests:

  • Hepatitis B – HbsAg, Anti-HBc
  • Hepatitis C – anti HCV
  • HIV – anti-HIV 1+2

For kvinden gælder ligeledes:

  • Blodprøves for TSH og TPO, rubella (røde hunde), Klamydia og AMH.
  • HSU (vandscanning). Ved en vandscanning kan vi med ultralyd undersøge, om kvinden har en normal livmoder, og om der er fri passage gennem æggelederne. Vi anbefaler HSU før insemination.

For manden gælder ønskes ligeledes:

  • Sædprøve. Vi er interesseret i, hvordan sædcellerne ser ud, hvordan de bevæger sig, antal, etc. Foreligger der allerede et resultat fra en tidligere foretaget sædprøve, bedes I sende en kopi af denne prøve eller tage den med til den indledende samtale. Hvis sædanalysen ikke tidligere er foretaget, kan vi foretage den på en klinik efter nærmere aftale.

Det skal I tage stilling til før behandlingen

Donorsæd

I Danmark tillader loven behandling med åben og anonym donorsæd. Vi har mange års erfaring i rådgivning om donorsæd. I kan købe donorsæd på sædbankerne og få det leveret hertil, så det er klar til jeres behandling. Læs mere eller køb donorsæd her.

Valg af donorsæd

Vi har stor ekspertise i hele processen omkring valg af donorsæd. Vi har et tæt samarbejde med sædbankerne, men vi har også opbygget erfaring omkring den proces lesbiske skal igennem, når de står over for valget af donorsæd.

5 vigtige spørgsmål til det at få et donorbarn

Det er helt op til jer. Intet er mere rigtigt end noget andet.

Vores råd er, at det som føles rigtigt for dig og for din partner, i langt de fleste tilfælde også vil være det bedste for barnet. Det vigtigste er derfor at sætte sig ind i valgmulighederne og tage stilling.

Når vi spørger singlekvinder og lesbiske par til deres valg, kan vi se, at de fleste vælger en åben donor – især herhjemme, hvor der er stor åbenhed omkring anderledes familieformer. Det handler ofte om, at kvinderne ikke vil begrænse barnet.

En vigtig ting, I skal overveje er: Hvad vil I selv tage stilling til? For nogle er det meget vigtigt at være inde over alle valg. Nogle ønsker, at donor har lyst hår og blå øjne, andre går mere op i, at donor har samme værdier, livssyn og interesser, mens det for nogle helt tredje slet ikke er vigtigt at have indflydelse. De fleste har dog et eller flere ønsker, og det er der bestemt ikke noget forkert i. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke kan give garantier. Selv om donor har blå øjne, vil klinikken aldrig kunne stille en garanti for at barnet også får blå øjne osv.

Vi har alle sammen genfejl. Det gælder også en donor. Selv om han er screenet og testet for mange sygdomme, så kan vi naturligvis ikke stille garantier. Men generelt er barnet bedre stillet end de fleste af de børn, som er kommer til naturligt.

Vi får tit spørgsmålet: ”Hvor meget donorsæd skal jeg købe?” Det er rigtig svært at rådgive om, for det kan vi ikke vide. I bør dog overveje tidligt i processen, om I ønsker, at jeres barn skal have helsøskende: ”Hvis alt går vel, skal I så have mere end et barn? Er det i givet fald vigtigt, at det er samme donor?” Det vil naturligvis være afgørende for, hvor meget I bør købe/reservere på nuværende tidspunkt – det gælder ved både åben, anonym plus og anonym donor.

Hvad har I egentlig tænkt jer at sige til barnet? Hvornår vil I fortælle det? Vi anbefaler, at du allerede, når I vælger at få et donorbarn gør jer tanker om barnets historie. Vi ser, at nogle tager det, som det kommer, nogle planlægger noget, de vil sige, mens andre vælger at skrive dagbog fra den første tanke til de står med et barn i armene. Det bliver så senere en gave til barnet.

Og glem ikke … et donorbarn er i den grad et ønskebarn. Det har været ønsket længe før, det blev til. Det er et tilvalg. Det er ønsket af mor og far, og det er ønsket af donor. Det er en stor gave – også at få fortalt senere i livet!

Behandling med donorsæd

I forbindelse med en fertilitetsbehandling kan det være nødvendigt at anvende donorsæd. For mange kan det være den eneste mulighed for at opnå graviditet.

Vi har et tæt samarbejde med European Sperm Bank, men du kan også bestille sæd fra en af de andre sædbanker, hvis du ønsker det.

Sådan vælger du din sæd hos European Sperm Bank

For at kunne vælge en donor skal du gå ind på European Sperm Banks hjemmeside. Vi har arbejdet tæt med European Sperm Bank i mange år, og de sikrer dig et gnidningsfrit forløb, når du skal behandles med donorsæd.

Du starter din søgning efter en donor ved at klikke på nedenstående link, oprette en profil ved at klikke på knappen “Opret gratis bruger”. Vær opmærksom på, at du enten skal vælge Stork eller Ciconia.  Når du har oprettet din bruger, har du fuld adgang til European Sperm Banks udvalg af sæddonorer.

Scroll to Top